Menneske­rettigheder

Vi kæmper for alles ret til at leve i frihed og lighed. Menneskerettighederne er beskyttet under forskellige konventioner. Læs om konventioner og udgivelser om menneskerettigheder her.

Foto af Vandrer med udsigt over Paamiut

Menneskerettighederne har ikke noget endegyldigt indhold. Menneskerettigheder udvikler sig løbende. Menneskerettighederne er skabt af mennesker, der kan have forskellige syn på rettigheder. Det er et vigtigt samfundsmæssigt spørgsmål, hvilke rettigheder mennesker har, og hvordan det enkelte menneskes rettigheder beskyttes. 

Kernekonventioner, som Grønland har tiltrådt
  1. FN's Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (CCPR)
  2. FN's Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)
  3. FN's Konvention om afskaffelse af alle former racediskrimination (CERD)
  4. FN's Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (CAT)
  5. FN's Konvenion om Barnets rettigheder (CRC)
  6. FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD)
  7. FN's Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)

I Danmark afgøres spørgsmålet først og fremmest af folkevalgte politikere. Danmark har valgt at indgå en lang række internationale aftaler (konventioner/traktater) om beskyttelsen af menneskets rettigheder. Aftalerne er indgået af regeringen og godkendt af Folketinget, fordi Folketinget efter grundloven normalt skal medvirke til gennemførelsen af aftalerne. Regeringen og Folketinget har kompetence både til at indgå og til at fragå internationale aftaler om menneskerettigheder. Undtaget er kun tilfælde, enten hvor Danmark har givet afkald på at fragå internationale aftaler, eller hvor grundloven sætter grænser for de folkevalgtes råderum.

Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven (§ 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskerettighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne.

Inuit Pisinnaatitaafii pillugit Siunnersuisoqatigiit / Rådet for Menneskerettigheder

Officiel postkasse