Highlights og relevante pointer fra NFBO-konferencen 2023

Børn i en digital verden: muligheder og udfordringer

Beskyttelse af online seksuel privatliv for børn og unge

Keynote: dr. Maria Rún Bjarnadottir, director for Internet safety, Icelandic National Commissioner for Police in Iceland.

Teknologi og online aktivitet bliver stadigt mere udbredt, ligesom det bliver en stadig større del af hverdagslivet for os alle sammen. Men børnenes adgang og brug er oftest helt uden opsyn og helt ukritisk. Børn er overladt til sig selv på internettet uden vejledning eller rammer.

Dermed er der stor risiko for at børnene konfronteres med materiale, der ikke er alderssvarende, personer med onde hensigter (krænkere) eller manipuleret information. Det er potentielt et meget farligt sted at være alene for børn.

Der er desuden et stort generationsgab i forhold til online aktiviteter, mange forældre er usikre på hvordan de skal vejlede og beskytte deres børn på nettet. Nogle forældre forholder sig kun i meget ringe grad til hvad deres børn laver online. Mange beslutningstagere ved myndighederne er ikke opmærksomme på udfordringens omfang, eller sidestiller det ikke med fysisk levet liv, selv om det i stigende grad er virkeligheden for vores børn og unge.

Ifølge en rapport fra Red Barnet Danmark www.redbarnet.dk er der store barrierer for børn og unge i forhold til at søge hjælp. Det er de voksnes ansvar at nedbringe disse barrierer:

• Barnet tror ikke på at det får hjælp fra de voksne eller systemet
• Der er stor skyld og skam forbundet med online overgreb, mobning osv.
• Ofrene vil bare gerne glemme det, og fortæller det derfor ikke til nogen
• Det er svært at vide hvor man kan få hjælp

Der er et stort behov for målrettet information, guidelines og lovgivning. Det er nødvendigt at have fokus på flere indgangsvinkler idet området dækker lige så bredt som det fysiske liv.

Eksempelvis har de fleste kommuner et beredskab og en procedure for situationer hvor børn udsættes for fysisk vold. Meget få myndigheder eller institutioner har et beredskab for børn der udsættes for psykisk vold, eller online vold.  

IPS anbefaler derfor at myndighederne forholder sig proaktivt til disse udfordringer og udarbejder et beredskab, med en enkel og tydelig handlingskæde.

Dermed bliver vi som samfund forberedt og klar til at beskytte vores børn og unge både i den fysiske og i den virtuelle verden.

Undersøgelser viser at børn helt ned til 12 år i gennemsnit i stigende grad ser porno på internettet. Særligt drenge ser porno på internettet, op mod 98%. Drengene angiver følgende grunde til at se porno på internettet:

• For at onanere
• For at få viden
• For sjov

Ifølge forskningen har det en stigende negativ effekt på de unges seksuelle sundhed. Pornografi øger behovet for ”mere” for at blive opstemt, det er altså selvforstærkende for brugeren. Pornografi kan give et helt forvrænget billede af hvad sex er, og undersøgelserne viser angiveligt tendens til at presse sin partner til seksuelle aktiviteter eller ydelser, frem for at acceptere et nej, når man ser meget porno. Samme tendens peger således på at brugere af porno ser lettere på det med at indhente samtykke fra partneren.

Det er derfor vigtigt at:

• Børn skal lære om samtykke og sund seksualitet FØR den seksuelle debut og FØR de ser porno på internettet
• Der udvikles en safety first tilgang til børns forbrug og aktiviteter online via regulativer, vejledninger og oplysning

Der synes at være et udtalt behov for forebyggende indsatser, samt at vi hurtigst muligt begynder at forholde os aktivt til børns sikkerhed på internettet.

Det er derfor nødvendigt også at italesætte og handle på:

• Menneskerettigheder og værdier i en online kontekst
• Forskning på effekten af online krænkelser og et stort forbrug af online tid frem for i fysiske sociale relationer for børn og unge
• Information om hvor man kan få hjælp målrettet:
  -> børn og unge
  -> forældre
  -> gerningsperson
• Stillingtagen og beredskaber hos myndighederne
• Information og mindset hos frontpersonale, der møder børnene
• Dataindsamling

Inspiration til det videre arbejde

Det er muligt at fjerne indhold på internettet, der findes også vejledninger i internet safety, vi kan lade os inspirere af:

• Rådgivning/ bistand i (online) nødsituationer www.112.is
• SletDet Rådgivningen www.sletdet.redbarnet.dk
• Regulering af aldersbegræsninger til forskelligt online indhold
  -> eksempelvis hård porno, men også SoMe
  -> kan AI være et værktøj til at beskytte børn online, eksempelvis billedgenkendelse, hadefulde ord osv.
  -> krav til SoMe virksomheder

Angry internet – why do young men go there?

Keynote: Niels-Christian Bielenberg, specialist ved Center for Digital Youth Care in Denmark

Ligesom Dr. Maria Rún Bjarnadottir påpeger Niels-Christian Bielenberg, at børn og unge stort set er overladt til sig selv i det online liv, der er ingen guidelines, og det er nemt at komme forbi et spørgsmål om man er myndig. De unge er også alene om at skulle sætte grænser, konsekvensberegne og navigere i information der måske, eller måske ikke, er sand.

Derudover er Bielenberg særligt bekymret for drengenes aktiviteter og adfærd på internettet, på grund af følgende risikofaktorer:

• Der kommer stadigt flere mindreårige i ekstreme online fora (meget for unge til indholdet)
• Unge mænd mangler tilhørsforhold, positiv mandlig identitet/status, føler sig forkerte og ensomme
• Drenge lærer ikke at håndtere deres følelser eller tale om dem
• Børn og unge kan ikke skelne manipulation og snyd
• Gerningsmænd udnytter børn og unges nysgerrighed omkring sex, drenge også udsat for grooming, ikke kun piger.

Hvad med de der incels?

Incels er betegnelsen for vrede (unge) desorienterede mænd, der håndterer deres følelser og oplevelse af manglende status negativt. Deres tankegang er generelt konspiratorisk og i kronisk opposition til alting. De hylder det politisk ukorrekte og har ofte et meget negativt og hadefuldt syn på kvinder. Det er desuden kendetegnende for incels, at alting altid er andres skyld.

Det farlige ved dette fænomen er at drengene ikke får hjælp. De finder en form for fællesskab, der bekræfter at det er andres skyld, der dyrker hadtale og dermed flytter deres moralske grænser og refleksioner i negativ retning.

Så selv om drengen i starten måske synes, at incel gruppen er lidt for meget, så prioriterer den ensomme dreng med stor sandsynlighed at blive i gruppen fordi oplevelsen af at være en del af et fællesskab trumfer moral og værdier i disse tilfælde.

Som tidligere beskrevet er det ofte meget svært for de unge at søge hjælp, de har meget lidt tillid til at blive mødt med forståelse eller at der overhovedet er hjælp at få.

Det er derfor vigtigt at vi voksne er opmærksomme på:

• At turde tage snakken, også de svære eller de ”pinlige”. Der findes interview guides man kan tage udgangspunkt i, hvis man er i tvivl.
• At vi møder de unge der hvor de er – online
  -> chat/sms fora
  -> gaming grupper
• At vi er de positive rollemodeller for børn og unge
• At vi tør spørge og ikke mindst at vi sørger for at følge op
• At vi forstår at børn og unges online liv er lige så vigtigt som deres fysiske liv
• Fagfolk skal uddannes i at håndtere online behavior/adfærd

Vi ser gang på gang på de sociale medier, at end ikke voksne kan finde ud af at opføre sig ordentligt online, hvordan kan vi så forvente det af børn?

Online fora skaber en falsk oplevelse af at være anonym og privat, når man sidder der bag skærmen på tryg afstand. I virkeligheden er det jo stik modsat. Internettet er i princippet en åben portal til hele verden.

Støtte og intervention for ofre for online overgreb

Keynote: Linda Jonsson, PhD i børnepsykiatri og professor i socialt arbejde

Support an intervention for victims of online sexual abuse – what is special?

Linda Jonsson understreger igen at overgreb på internettet er lige så varierede og omfattende som overgreb i den fysiske verden. De er også lige så traumatiserende for offeret, det skal man ikke underkende.

Den primære forskel ligger i at gerningspersonen manipulerer offeret til at skade sig selv og sende billeder/videooptagelser af det under trusler om deling og offentliggørelse. Dermed er overgrebet ikke afgrænset i tid på samme måde som et fysisk overgreb.

Desuden har offeret ingen kontrol over hvem der får viden om overgrebet, hvem der ser materialet og i hvilket omfang det bliver delt.

Ligesom ved overgreb i den fysiske verden er der altså tale om alvorligt tillidsbrud og et overgreb når intimt og privat materiale deles på internettet. Faktorer der traumatiserer offeret, af følgende grunde:

• Det er pinligt og smertefuldt
• Trusler fra og frygt for gerningspersonen
• Det er forbundet med stor selvbebrejdelse (jf. selvproducerede billeder eksempelvis)
• Barnet presses til seksuelle aktiviteter, de ikke er klar til eller ikke vil
• Barnet har svært ved at søge hjælp
• Barnet har ikke mulighed for at undslippe overgrebene, idet den online verden altid er med i lommen. Der er altså ingen safe space væk fra overgrebene.

Særligt børn og unge der er vokset op i udfordrede sociale relationer, og børn der er vokset op i omsorgssvigt er sårbare overfor online overgreb ifølge Jonsson.

De er særligt modtagelige overfor manipulation, og søger positiv voksenkontakt, hvilket udnyttes af gerningspersonerne.

Hvordan kan vi så støtte vores børn?

• Sikre at alle børn og unge ved hvor de kan henvende sig for at få hjælp (f.eks. Tusaannga, familiecenteret, skolerådgivningen osv.)
• Sikre konstruktiv opfølgning/behandling, når barnet beder om hjælp (jf. et beredskab som tidligere anbefalet)
• Vejledning til forældre og andre omsorgspersoner
• Forebygge at voksne reagerer uhensigtsmæssigt hvis barnet søger hjælp (f.eks. vrede, bebrejdelse eller negligering)
• Forældre/omsorgspersoner kan med fordel tale med deres børn om at navigere på internettet, både om fordele og risici, samt om god og sund adfærd online
• Synliggøre internettets positive muligheder i form af læring og leg, samt fremhæve de risici børnene kan møde, og hvordan de kan undgå dem

Inspiration fra Red Barnet Finland

Red barnet Finland har gode erfaringer med at være ”til stede” i online gaming miljøer, med henblik på at skabe kontakt til sårbare unge, og ikke mindst for at forebygge ekstremistiske tankegange og radikalisering, hvilket også har tråd ind i de tidligere omtalte incel-miljøer.

Projektet tilbyder positive aktiviteter og fællesskaber for de unge, ligesom de stiller en tryg voksen til rådighed for unge mellem 13 og 19 år. Hensigten er desuden at introducere de unge til fællesskaber i den fysiske verden, og træne deres sociale færdigheder.

Derudover tilbyder projektet træning til fagprofessionelle, så de kan håndtere de unges online adfærd og aktiviteter på en konstruktiv måde.

Aktiviteterne kan eksempelvis være et konstrueret escape room eller et rollespil, der illustrerer en given situation. De unge skal ved fælles hjælp nå frem til den bedst mulige måde at handle på i situationen. Dermed ”tvinges” de unge til at reflektere og til at træffe aktive valg.

Det er en stor del af projektet, at:

• De unge er meget involveret og interaktive i de aktiviteter, der arrangeres
• Aktiviteterne skaber refleksion for de unge for at styrke de unges evne til at træffe gode til- og fravalg for dem selv og for fællesskabet
• Der er opfølgning efter aktiviteterne med trygge voksne, så de unge ikke bare er overladt til sig selv bagefter

Hvorfor danser det norske politi på TikTok?

Keynote: Lone Strand, politiinspektør for afdeling for politiets online nærvær (i Norge)

Ifølge Lone Strand observerer det norske politi mange fordele ved deres stigende online aktiviteter. Det skaber et nærvær og en kontakt til borgere, som det er svært at opretholde på samme niveau i den fysiske verden. Samtidig er der en erkendelse af, at det er på internettet de unge opholder sig mest i dag. Politiet er synligt, til stede og tilgængeligt når de praktiserer politiarbejde online.

Lone Strand fremhæver blandt andet følgende fordele:

• Stærkt øget tilgængelighed
• Målrettet information til forskellige målgrupper
  -> advarsler, oplysning, vejledninger (hvad gør man eksempelvis hvis man får sendt et dick-pic, man ikke har bedt om?)
• Godt for politiets image
• Online patruljering (f.eks. på platforme som Omegle – talk to strangers, politiet oplever jævnligt voksne som vil i kontakt med børn på denne og andre platforme
• Man kan afholde online forældremøder, med information til forældre om et givent emne
• Børn og unge kan kontakte politiet på et medie de føler sig tryg i

Det norske politi er meget omhyggelige med at registrere deres profiler online. Alle politiets profiler er tilgængelige på deres hjemmeside, så man kan tjekke om man er i kontakt med en falsk profil.

Hermed en opfordring til vores lokale politi og PiSiu, der findes et stort online potentiale i en grønlandsk kontekst 😊

Børn online i 2023

Keynote: Dr. Elizabeth K. Englander, administrerende direktør på Massachusetts Aggression Reduction Center at Bridgewater State University

Kids online in 2023: Crises, Content and Cyberbullying

Dr. Englander påpeger at udviklingen af smartphones og dermed sociale medier (SoMe) er den største og mest revolutionerende udvikling siden Industrialiseringen, der begyndte i midten af 1700-tallet! Påstanden bygger på det forhold at fænomenet kræver et helt nyt skill-set ligesom det i høj grad påvirker vores adfærd. En interessant observation.

Tidligere foregik eksempelvis mobning primært i skolegården (eller på arbejdspladsen – voksne mobber jo også). I dag er der i stigende grad tale om psykisk vold via SoMe, hvilket pandemien angiveligt har forstærket. Det resulterer i dårligt mentalt helbred, ligesom børn og unge mangler social træning og et moralsk kompas til at agere i den fysiske verden. Det menneskelige nærvær er særdeles vigtig for børns sociale udvikling.

Der er adskillelige risikofaktorer, som vi på nuværende tidspunkt ikke tager alvorligt nok, og som vi er meget langt fra at håndtere effektivt og konstruktivt:

• Sårbare børn og unge er mere udsatte for online mobning og overgreb, idet der ikke er regler, vejledninger eller kontrol i forhold til det indhold og de relationer de udsættes for online. Sårbare børn og unge har i forvejen svært ved at mærke og sætte grænser, ligesom de kan have tendens til selvskadende adfærd.
   
• SoMe forstærker angst (anxiety)
  -> giver en falsk følelse af privatliv
  -> det er væsentlig nemmere at være led ved andre, når man sidder trygt bag en skærm. Derfor er mobningen ofte langt grovere end den ville være i den fysiske verden
  -> man er ”på” hele tiden, der er store forventninger til posts og likes
  -> manipuleret indhold, overfladisk og svært at realisere i den virkelige verden.
   
• Følelser eskalerer væsentligt hurtigere online, idet de menneskelige relationer udviskes. Samtidig er tempoet på SoMe en udfordring og kan udvikle sig til det såkaldte FoMo fænomen = Fear of Missing Out. Man udvikler en angst for at gå glip af noget, hvilket presser børn og unge til hele tiden at poste, like og tjekke alle de platforme man nu er tilknyttet (TikTok, Facebook, Instagram, Twitter osv.). dermed får hjernen aldrig en pause, og det påvirker ifølge Dr. Englander børns udvikling negativt.
   
• AI er designet af SoMe selskaber, og kan potentielt også stimulere vores afhængighed, ligesom når man tager sig selv i at sidde og scrolle på facebook, og pludselig er der gået en time med det. En Chatbot kan desuden skabe en følelsesmæssig afhængighed, for eksempel ved at simulere et venskab. Der er derfor behov for regulering, der beskytter vores børn og unge
   
• Vi lærer ikke vores børn og unge at navigere i den massive informationsstrøm der findes online; deep fake, manipuleret info osv.

Der er ingen tvivl om at det er de voksnes ansvar at lære børn at begå sig i tilværelsen, og vi har måske ikke været opmærksomme nok på, at de unge i dag lever i to verdener. Voksne er tit selv dårlige eksempler for børnene, da også voksne kan have en meget grænseoverskridende adfærd online – igen er det den her falske tryghed ved at sidde bag en skærm uden at behøve at forholde sig til hvordan ens adfærd påvirker det fysiske menneske på den anden side af skærmen.

Et illustrativt eksempel på grænseoverskridende virtuel adfærd ses også i noget der burde være et trygt og sjovt miljø, Virtual Reality spil. Her kan man købe en ”boble” til at sætte rundt om sin figur, fordi især piger/kvinder også her oplever at andre spillere gramser på dem uden at få lov.

Omvendt har internettet også rigtig mange positive muligheder for læring og udvikling. Men vi er nødt til at forholde os til risiciene for at alle de positive muligheder kan udnyttes i tryghed, og for at værne om vores børn og unges mentale sundhed.