Ligebehandling i Grønland og hvorfor Grønlands Råd for Menneskerettigheder ønsker at skabe opmærksomhed om emnet

Hertil kommer, at vores land hvert år besøges af borgere fra hele verden. Alle disse personer kan være af forskelligt køn, etnicitet, race, farve og seksuel orientering. De kan også have forskellig religion, politisk overbevisning eller anden anskuelse, tale forskellige sprog, have et handicap eller være af forskellig social oprindelse.

Listen over det, der gør os forskellige er lang og kan ikke udtømmes. Når vi sidder i klasselokalet i Qaanaaq, mødes i forsamlingshuset i Tasiilaq, kører med linje 1 i Nuuk eller dyrker sport i hallen i Nanortalik kan det næsten se ud som om, at vi alle er næsten ens. Derfor forventer vi også, at vi behandles ens, og at vi har ret at blive behandlet ens. Alligevel er der desværre mange situationer, hvor folk bevidst eller ubevidst bliver forskelsbehandlet. Når forskelsbehandlingen ikke er saglig, så er der tale om diskrimination.

Ifølge vores internationale forpligtelser, der blandt andet er beskrevet i de internationale menneskerettighedskonventioner, som gælder for Grønland, skal diskrimination forhindres og vi skal sikre, at borgere i Grønland behandles lige. Konventionerne fremhæver navnlig, at forskelshandling begrundet i køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap eller seksuel orientering skal forhindres. Denne liste er dog ikke udtømmende. Det vil sige, at også andre forhold, der begrunder en forskelsbehandling, kan være diskrimination.

Læs hele kronikken her: